Åbningstider:
Mandag: 8 - 15
Tirsdag: 8 - 15
Onsdag: 10 - 18.30
Torsdag: 8.30 - 15
Telefontid:
Man, tir, tor: 9 - 14
ons: 10 - 16
Dog er telefonen lukket mellem
kl. 12 - 12.30
Telefon: 5853 1103
Fax: 5852 1104
Adresse:
Ndr. Stationsvej 18B, 4200 Slagelse
Mandag: 8 - 15
Tirsdag: 8 - 15
Onsdag: 10 - 18.30
Torsdag: 8.30 - 15
Telefontid:
Man, tir, tor: 9 - 14
ons: 10 - 16
Dog er telefonen lukket mellem
kl. 12 - 12.30
Telefon: 5853 1103
Fax: 5852 1104
Adresse:
Ndr. Stationsvej 18B, 4200 Slagelse
Hvad er astma
Astma er en lungesygdom med kronisk betændelse i luftrørene, som giver åndenød og hoste.
Børn med astma har kronisk betændelse i lungerne, dvs. at der er betændelse, selv når barnet ikke har anfald.
Ved astmaanfald er luftrørene forsnævret. Forsnævringen skyldes både kramper i musklerne uden om luftrørene og betændelse i luftrørenes slimhinde. Betændelsen får slimhinden til at hæve, og der dannes mere slim. Luftrørene bliver derfor lukket til, ligesom når næsen er stoppet ved forkølelse.
Vi kender ikke årsagen til betændelsen i luftrørene, men det skyldes ikke bakterier eller virus, og det kan ikke behandles med penicillin. Vi ved, at astmabetændelsen er kronisk, dvs. der er også betændelse, når barnet ikke har anfald. Og vi ved, at den er skadelig for luftvejene.
Astma kan være en alvorlig sygdomstilstand i lungerne, der kræver behandling. Hvis børn med astma ikke får en effektiv behandling, er luftvejene meget sarte for irritation. På længere sigt giver den ubehandlede betændelsestilstand risiko for kronisk dårlig lungefunktion. Derfor har astma stor betydning for børnenes sundhedstilstand og livskvalitet.
Børneastma - en folkesygdom
Børneastma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn. Børneastma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og samtidig den almindeligste årsag til hospitalsindlæggelse. Omtrent 10% af danske børn i skolealderen lider af astma, mens 15-20% lider af astmatiske symptomer i småbørnsalderen. Hyppigheden er gennem de seneste årtier fordoblet i den vestlige verden, men ikke i udviklingslandene. Faktisk har Danmark den højeste hyppighed af hospitalsindlæggelser for børneastma i Norden, - og vi ved ikke hvorfor. Men vi ved, at udgifterne til hospitalsindlæggelser er mere end dobbelt så høje som i Norge og Sverige.
Årsager
Virus, tobak og allergi er de vigtigste kendte faktorer, der udløser og vedligeholder astma. Ofte starter astmasymptomerne med en svær virusinfektion i lungerne. Det sker ofte i forbindelse med start i vuggestue. Udvikling af allergi kan ofte igangsætte astma. I skolealderen er allergi en af de hyppigste årsager til,at sygdommen bryder ud. Passiv tobaksrygning er en meget vigtig faktor. Infektioner, tobak og allergi er altså de mest almindelige udløsende årsager til astma hos børn der har arvet anlægget. Derfor skal man forsøge at undgå de forhold, der kan fremprovokere udviklingen af astma hos arveligt disponerede børn. Infektioner, tobak og allergi er også de væsentligste faktorer som vedligeholder sygdommen og fremkalder anfald.
Selvom børn med astma kan behandles både effektivt og sikkert med medicin, er det vigtigt at være opmærksom på barnets miljø og sørge for, at det ikke udsættes for de miljømæssige risikofaktorer, der kan udløse og vedligeholde barnets astma.
I mange tilfælde kan sygdommen mildnes, hvis man tager fornuftigt hensyn til tobak, virus og allergi.
Virusinfektioner
De fleste astmaanfald skyldes virusinfektioner i luftvejene, som for eksempel forkølelse. Forkølelse er den mest almindelige grund til astmasymptomer. Virusinfektioner i luftvejene udløser astmaanfald eller kan forværre astmasygdommen og holder den ved lige. Det er forklaringen på, at børn har flest anfald efterår og vinter, hvor det er højsæson for forkølelse. Ligeledes starter sygdommen ofte, når barnet begynder i en institution, hvor det nærmest er umuligt at undgå hyppige forkølelser. Jo tættere børn er sammen jo mere spredes virus. Derfor må man i svære tilfælde holde barnet hjemme i perioder for at beskytte det mod smitte i institutionen.
Virusinfektioner kan desværre ikke behandles, derfor må man være ekstra på vagt, hvis der er optræk til en virusinfektion og måske intensivere den forebyggende medicin.
Allergi
Allergi kan forværre en astmabetændelse, derfor bør alle børn, som er i fast forebyggende behandling for astma, testes for allergi.
Allergi kan beskrives som en fejl i kroppens immunforsvar, der så
reagerer unaturligt på uskyldige fremmede proteiner (allergener) som fx græspollen. Kampberedte allergiceller eksploderer og frigør en kaskade af stoffer (f.eks. histamin og leukotrien), der fremkalder symptomer.
De typiske symptomer på allergi er høfeber eller astmaanfald.
Astma og allergi er altså to forskellige sygdomme. Astma er en lungesygdom med kronisk betændelse i luftrørene. Allergi er en fejl-reaktion ved kontakt med fx pollen og dyr. Astma kan forværres ved den allergiske reaktion. Men en del astmabørn har ingen relevant allergi, og mange allergibørn har ikke astma.
Det er ikke almindeligt, at småbørn med astma har allergi. Jo ældre børnene bliver, jo oftere bidrager allergi til astmasymptomer. Ca. 2/3 af de skolebørn, der har astma, har også allergi.
Hvis barnet er allergisk, må forældrene tale med lægen om, hvordan barnet bedst kan beskyttes.
Fysisk aktivitet
Leg og løb hæmmes af astma.
Løb, leg, slåskampe og anden fysisk anstrengelse kan udløse astmaanfald.
Hos de fleste børn med astma udløser anstrengelse forbigående astmasymptomer. Børn med astma vil derfor ofte undgå fysiske aktiviteter, der kan fremkalde anfald. De forholder sig i ro og får dermed en dårlig kondition, så de på den måde kommer ind i en ond cirkel. Fysisk aktivitet er godt for astmabørn, ligesom for alle andre. Hvis astma er velbehandlet kan astmabørn sagtens være fysisk aktive på ligefod med andre.
Vi kender ikke årsagen til betændelsen i luftrørene, men det skyldes ikke bakterier eller virus, og det kan ikke behandles med penicillin. Vi ved, at astmabetændelsen er kronisk, dvs. der er også betændelse, når barnet ikke har anfald. Og vi ved, at den er skadelig for luftvejene.
Astma kan være en alvorlig sygdomstilstand i lungerne, der kræver behandling. Hvis børn med astma ikke får en effektiv behandling, er luftvejene meget sarte for irritation. På længere sigt giver den ubehandlede betændelsestilstand risiko for kronisk dårlig lungefunktion. Derfor har astma stor betydning for børnenes sundhedstilstand og livskvalitet.
Børneastma - en folkesygdom
Børneastma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn. Børneastma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og samtidig den almindeligste årsag til hospitalsindlæggelse. Omtrent 10% af danske børn i skolealderen lider af astma, mens 15-20% lider af astmatiske symptomer i småbørnsalderen. Hyppigheden er gennem de seneste årtier fordoblet i den vestlige verden, men ikke i udviklingslandene. Faktisk har Danmark den højeste hyppighed af hospitalsindlæggelser for børneastma i Norden, - og vi ved ikke hvorfor. Men vi ved, at udgifterne til hospitalsindlæggelser er mere end dobbelt så høje som i Norge og Sverige.
Årsager
Virus, tobak og allergi er de vigtigste kendte faktorer, der udløser og vedligeholder astma. Ofte starter astmasymptomerne med en svær virusinfektion i lungerne. Det sker ofte i forbindelse med start i vuggestue. Udvikling af allergi kan ofte igangsætte astma. I skolealderen er allergi en af de hyppigste årsager til,at sygdommen bryder ud. Passiv tobaksrygning er en meget vigtig faktor. Infektioner, tobak og allergi er altså de mest almindelige udløsende årsager til astma hos børn der har arvet anlægget. Derfor skal man forsøge at undgå de forhold, der kan fremprovokere udviklingen af astma hos arveligt disponerede børn. Infektioner, tobak og allergi er også de væsentligste faktorer som vedligeholder sygdommen og fremkalder anfald.
Selvom børn med astma kan behandles både effektivt og sikkert med medicin, er det vigtigt at være opmærksom på barnets miljø og sørge for, at det ikke udsættes for de miljømæssige risikofaktorer, der kan udløse og vedligeholde barnets astma.
I mange tilfælde kan sygdommen mildnes, hvis man tager fornuftigt hensyn til tobak, virus og allergi.
Virusinfektioner
De fleste astmaanfald skyldes virusinfektioner i luftvejene, som for eksempel forkølelse. Forkølelse er den mest almindelige grund til astmasymptomer. Virusinfektioner i luftvejene udløser astmaanfald eller kan forværre astmasygdommen og holder den ved lige. Det er forklaringen på, at børn har flest anfald efterår og vinter, hvor det er højsæson for forkølelse. Ligeledes starter sygdommen ofte, når barnet begynder i en institution, hvor det nærmest er umuligt at undgå hyppige forkølelser. Jo tættere børn er sammen jo mere spredes virus. Derfor må man i svære tilfælde holde barnet hjemme i perioder for at beskytte det mod smitte i institutionen.
Virusinfektioner kan desværre ikke behandles, derfor må man være ekstra på vagt, hvis der er optræk til en virusinfektion og måske intensivere den forebyggende medicin.
Allergi
Allergi kan forværre en astmabetændelse, derfor bør alle børn, som er i fast forebyggende behandling for astma, testes for allergi.
Allergi kan beskrives som en fejl i kroppens immunforsvar, der så
reagerer unaturligt på uskyldige fremmede proteiner (allergener) som fx græspollen. Kampberedte allergiceller eksploderer og frigør en kaskade af stoffer (f.eks. histamin og leukotrien), der fremkalder symptomer.
De typiske symptomer på allergi er høfeber eller astmaanfald.
Astma og allergi er altså to forskellige sygdomme. Astma er en lungesygdom med kronisk betændelse i luftrørene. Allergi er en fejl-reaktion ved kontakt med fx pollen og dyr. Astma kan forværres ved den allergiske reaktion. Men en del astmabørn har ingen relevant allergi, og mange allergibørn har ikke astma.
Det er ikke almindeligt, at småbørn med astma har allergi. Jo ældre børnene bliver, jo oftere bidrager allergi til astmasymptomer. Ca. 2/3 af de skolebørn, der har astma, har også allergi.
Hvis barnet er allergisk, må forældrene tale med lægen om, hvordan barnet bedst kan beskyttes.
Fysisk aktivitet
Leg og løb hæmmes af astma.
Løb, leg, slåskampe og anden fysisk anstrengelse kan udløse astmaanfald.
Hos de fleste børn med astma udløser anstrengelse forbigående astmasymptomer. Børn med astma vil derfor ofte undgå fysiske aktiviteter, der kan fremkalde anfald. De forholder sig i ro og får dermed en dårlig kondition, så de på den måde kommer ind i en ond cirkel. Fysisk aktivitet er godt for astmabørn, ligesom for alle andre. Hvis astma er velbehandlet kan astmabørn sagtens være fysisk aktive på ligefod med andre.
© by Morten Gervil
Børne- og allergiklinikken i Slagelse
